CAFE KOX
CAFE KOX
Algade 12-14
9700 Brønderslev
CAFE KOX er en socialøkonomisk café i centrum af Brønderslev. Vi har som mål at levere sund mad af høj kvalitet og yde god og nærværende betjening og ligeledes bestræber vi os på at have en høj standard inden for miljøområdet – blandt andet ved reducering af madspild. Vores lækre retter kan nydes i caféens indendørs lokaler og i gårdhaven, ligesom vi også tilbyder take-away og levering af mad ud af huset efter aftale.
På CAFE KOX tilbyder vi forløb til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som størstedelen af vores medarbejdere er, og derfor også en essentiel del af caféens medarbejderstab. Caféen består af fire arbejdsområder – Handy Teamet, Det Varme Køkken, Det Kolde Køkken, Tjener & Barista – og det er de fire områder, man kan oplæres indenfor. Mødetiden er individuel, men ligger i caféens åbningstid i tidsrummet 10:00-20:00 alle hverdage og 11:00-15:00 om lørdagen. Med vores forløb tilbyder vi oplæring i en virksomhed, og vi hjælper vores medarbejdere med af afklare sig i forhold til fremtiden og skabe personlig udvikling.
De fire arbejdsområder
Handy teamet
Handy teamet har ansvaret for, at caféen altid tager sig ren og pæn ud. Her oparbejdes færdigheder inden for service- og rengøringsfaget, som kan bruges efterfølgende til uddannelse eller job.
Det varme køkken
Det varme køkken står for forberedelsen og tilberedningen af al den varme mad, vi serverer. Her oparbejdes færdigheder inden for køkkenfaget, og man lærer at håndtere fødevarer efter Sundhedsstyrelsens forskrifter og at tilberede mad efter CAFE KOX’s høje standarder.
Det kolde køkken
Det kolde køkken tilbereder al caféens kolde mad, såsom salater og sandwich til kunderne, så det både smager og ser lækkert og præsentabelt ud. Her oparbejdes færdigheder inden for køkken- og delikatessefaget.
Tjener & Barista
Tjener & Barista teamet er værter for kunden – og laver lækre, flotte og spændende, varme drikke i vores kaffebar. Her oparbejdes færdigheder inden for kundeservice og servering.
Praktisk information
CAFE KOX’s åbningstider
Mandag-fredag: kl. 10-20
Lørdag: kl. 10-15
Søndag/Helligdage: LUKKET
CAFE KOX har egen hjemmeside, hvor du kan orientere dig om deres tilbud og se deres menukort. KLIK HER for at se hjemmesiden.
CAFE KOX er også på de sociale medier – klik på billederne for at komme ind på henholdsvis Facebook og Instagram.
Facebook:
Instagram: